Vedtægter for Islandshesteklubben Eldur

1: Klubbens navn er ’Islandshesteklubben ELDUR – Hedeland’.
Klubben er stiftet d. 15.2. 1985.
Klubbens hjemsted er Høje Taastrup Kommune.

2: Klubbens formål er at virke for udbredelsen af kendskabet til den islandske hest og dennes anvendelse i ridesport, hos børn og voksne.
Klubben skal gennemføre aktiviteter, der giver medlemmerne større glæde af den islandske hest i sport såvel som i daglig ridning.
Klubben skal gennem samarbejde med Dansk Islandshesteforening og de enkelte lokal- og specialklubber støtte fælles formål og interesser.
Klubben er medlem af DI, der er associeret medlem til Dansk Rideforbund under Danmarks Idrætsforbund, og er derfor underlagt disses love og bestemmelser.

3: Medlemskab står åbent for alle, der støtter klubbens og DI’s formål, og som betaler det til enhver tid fastsatte kontingent.
Medlemskabet er gældende fra skriftlig anmodning herom, samt modtagelse af kontingent hos kassereren. Udmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til formand eller kasserer.

4: Kontingent fastsættes af generalforsamlingen. Kontingentet gælder for pågældende kalenderår.

5: Klubbens daglige ledelse forestås af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, der vælges af den årlige generalforsamling.
Bestyrelses medlemmer vælges for en 2 årig periode, således at ca. halvdelen vælges hvert år. Formanden vælges på lige år og kasserer
på ulige, genvalg er muligt.
Bestyrelsen skal udpege en kasserer og kan udpege bestyrelsesmedlemmer til at varetage særlige opgaver.
Bestyrelsen leder klubben ifølge dens vedtægter og under ansvar overfor generalforsamlingen og dennes beslutninger. Bestyrelsen træffer de for klubbens daglige drift nødvendige beslutninger med simpelt flertal.
Klubben tegnes af formanden og i dennes forfald af kassereren i forbindelse med 1 medlem af bestyrelsen. I tilfælde af køb, salg låneoptagelse og pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af den samlede bestyrelse. Uden generalforsamlingens samtykke kan bestyrelsen ikke købe eller sælge fast ejendom eller pantsætte klubbens ejendele. Prokura meddelelse (hvem der må skrive under på checks og udbetale penge – bør altid meddeles 2 i foreningen).

6: Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed og skal indkaldes én gang om året i februar måned ved skriftlig meddelelse til hvert medlem mindst 14 dage i forvejen.

Dagsorden skal mindst omfatte:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning til godkendelse.
3. Regnskab til godkendelse.
4. Indkomne forslag.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Valg af bestyrelse.
7. Valg af revisor.
8. Eventuelt.

Medlemmer over 14 år har stemmeret og er valgbare, dog skal et flertal af
bestyrelse være over 18 år. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Kontingent for det forløbne år skal være indbetalt inden Generalforsamlingen.

Skriftlig afstemning skal ske, hvis blot et medlem kræver det. Alle beslutninger træffes med simpelt flertal, når intet andet er fastsat i vedtægterne.

Ethvert medlem kan stille forslag til generalforsamlingen, blot forslaget er
kassereren eller formanden i hænde senest 3 uger før generalforsamlingen.

Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes, såfremt 50% af
medlemmerne eller 2 af bestyrelsesmedlemmerne ønsker det. Den ekstraordinære generalforsamling afholdes senest 4 uger efter begæringens modtagelse

7: Regnskabet for seneste kalenderår revideres før generalforsamlingen af den på generalforsamlingen valgte revisor.

8: Klubben hæfter for sine forpligtelser med sin formue, hvorimod medlemmer og bestyrelse ikke hæfter for klubbens gæld eller andre forpligtigelser.

9: Generalforsamlingen og bestyrelsen kan efter behov nedsætte udvalg eller udpege enkelt personer til at varetage særlige opgaver.

10: Beslutning om vedtægtsændringer eller opløsning kan kun vedtages, når mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer og mindst ½ af samtlige klubbens medlemmer stemmer herfor.

Ved opløsning tilfalder klubbens eventuelle midler børne og ungdoms arbejdet i Høje Taastrup kommune.

———————————————-

Således vedtaget på stiftende generalforsamling d. 15. februar 1985, Reerslev.

Revideret generalforsamlingen 2005.

Eldurs kontonr:

Reg. 1551   Konto. 5585368

Kontingent:

Betaling af kontingent foregår via Sporti.dk.

http://www.sporti.dk/

Kontingentet for 2024 udgør:

Basiskontingent: 300,00 (dækker 1-2 pers.)

Derefter 125,00 pr person yderligere i familien

Bliv medlem af Islænderklubben Eldur – tilmeld dig nu

…og få adgang til BILLIG TRAILERLEJE og GRATIS udlån af bid, udstyr, bøger, videoer og DVD